adfv3

Det der med at køre en søndagstur i bilen på egen hånd er et lille hyggeligt frirum, som rigtig mange holder af. Man bestemmer selv destinationen og hvilken lyd, der skal strømme ud fra bilens musik anlæg. Her findes et frirum til selv at bestemme og til lige at nyde tiden for sig selv.

Men turen kan blive endnu hyggeligere, hvis den er ledsaget af din bedste ven. Tag din hund med på køretur og oplev den ultimative begejstring og ubetingede kærlighed, som kun et kæledyr kan give. En hund dikterer hverken musikken eller destinationen, den er blot godt selskab til køreturen.

Nye steder til luftetur

At tage hunden med i bilen gør ikke kun køreturen hyggeligere. Det giver også mulighed for at finde nye steder at lufte din hund. Din hund vil elske at udforske og dufte sig frem på nye ruter. Kør ud til åbne landskaber eller en hyggelig skov langt fra hvor du bor og giv din hund lov til at gå på opdagelse.

Så får både du og din hund set noget nyt samtidig med, at i nyder hinandens selskab. Den lange gåtur er god motion for begge parter. Er du kørt på en længere tur så tag også gerne en kande kaffe og en god madpakke med og hold et lille hvil undervejs. Ren luft og stilhed er den bedste pause fra en stresset hverdag.

Husk vand, godbidder og snor

De vigtigste ting at have med sig, når hunden er med på tur, er vand, godbidder og hundesnor. Kører man ud en dag, hvor solen står højt, kan det hurtigt blive varmt i bilen. Det er derfor vigtigt at huske at medbringe vand til din firbenede ven, så den ikke dehydrerer. Godbidderne er mest for hyggens skyld, men er også på sin plads at medbringe.

Sidst men ikke mindst er der hundesnoren. Visse steder er det påkrævet, at ens hund skal være i snor. Men der ud over er det også en god sikkerhed, når du har din hund med hen til steder, som hverken den eller du kender så godt. Sørg for at din hund har et hundehalsbånd som sidder behageligt og som ikke gnaver. Sørg også gerne for at hundens navn og dit kontakt nummer er skrevet på halsbåndet.

hunde_godbider