adfv3

Det er blevet populært at tænke uden for boksen, når det kommer til mad. Det nordiske køkken har været med til at revolutionere vores måder at tænke middagsselskaber og mad på – og én af konsekvenserne har blandt andet været, at mange nu erstatter den sædvanlige vin til middagen med enten øl eller cocktails, der er udvalgt nøje til maden.

Øl til maden

Mange mennesker er rigtigt glade for vin til deres mad, og vin og mad er da også en fortrinlig kombination. Men vil du gerne overraske til dit næste middagsselskab, så overvej at erstatte al vin med øl. Du skal stadig fokusere på, hvilken type øl der passer bedst til hvilke retter, og du skal derfor lære at begå dig i en verden, der er markant anderledes.

Når du skal vælge, hvilke øl du skal servere sammen med din mad, skal du først og fremmest se på, hvilken mad du vil servere for dine gæster – på præcis samme måde som du ville have gjort, hvis du skulle servere vin. Du skal finde den perfekte harmoni mellem øl og mad og sikre, at den ene smag ikke overtager den anden. Gode råd kan findes her, hvor du får en rigtig fin indføring i, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger øl til din mad. 

Der er desuden mange fordele ved, at du serverer øl i stedet for vin til dit næste middagsselskab. Én af dem er, at der er færre kalorier i øl. Desuden mætter øl mere end vin, så gæsterne skamspiser ikke, men nyder i stedet maden. 

Middag

Vælg den alkoholfrie af slagsen

Kommer dine gæster langvejs fra, og ved du, at de helst vil køre hjem? Undgå at dine gæster bliver fristede til at tage bilen med lidt for høj mængde alkohol i blodet, og sørg for at servere alkoholfrie øl til maden. 

Flere og flere danskere har fået øjnene op for de lækre alkoholfrie øl, og salget stiger stødt år for år. Bryggerierne kan således også se fidusen i de alkoholfrie øl, der sælger bedre end nogensinde. Og det betyder, at du kan få rigtig mange forskellige velsmagende alkoholfrie øl – du skal dermed ikke længere ”nøjes”, når det drejer sig om de alkoholfrie øl. Du kan således frit sammensætte en øl-menu efter ovenstående retningslinjer, selvom der er tale om alkoholfrie øl.

Lad gæsterne tage bilen hjem

Ved at vælge alkoholfri øl, sikrer du, at ingen tager bilen hjem, selvom de har fået for meget indenbords. Og du slipper for at lege politimand og stjæle dine venners nøgler for at forhindre dem i at køre. 

6 ud af 10 danskere mener i øvrigt, at det er en god idé at servere alkoholfri øl til maden – så mon ikke dine gæster også er enige.

Øl